lørdag den 28. februar 2015

MakeyMakey på Ellevang m. fokus på DIY kontakter

Vi var på Ellevangskolen for at introducere kufferterne. Udgangspunktet var MakeyMakey, hvor vi startede med at koble det sammen med SCRATCH (www.scratch.mit.edu) for at programmere den til at afspille en lyd.

Herefter gik selve opgaven igang.
- Lav en kontakt, der kan trykkes på og slipper igen.

Der blevet lavet mange forskellige løsninger til dette i forskellige materialer og med forskellige aktivering.
En knap der ikke helt opfyldte kravet, men var godt tænkt, var en kontakt der blev udløst af elevens stols hæve/sænke system. Den kunne ikke lige slippe af sig selv, men sjov løsning.
Den store knap, der skulle udløses af en fodbold var også helt genial!

Det var en dag med god energi og fuld fart på de kommende makere i 5.z, der har fået blod på tanden.
Vi afsluttede med en lille jam, med 6 af de fremstillede kontakter der var sat til programmet Mainstage.
Lidt svær at spille på men jam var det da ;)



Søren Torp & Lars Beck


onsdag den 25. februar 2015

MineCraft på Malling Skole



MineCraft på Malling Skole i 3. klasse.

PNG-billede

Eleverne i 3.b. skulle i dag prøve kræfter med MineCraft. Samtlige kendte til det og havde prøvet at spille det i deres fritid, så det var en meget engageret flok at gå i gang med. 

De startede på forhindringsbanen, bagefter gik de i krig med at bygge i Shapes. Det gik rigtigt godt, der blev arbejdet sammen og bygget. 

Efter pausen skulle de bygge en lille hytte hver, igen var alle meget engagerede. 




Ida og Sena (på billedet over) synes det var sjovt at lave MineCraft, fordi man lærer noget nyt. ""Vi har lært mange ting, som at samarbejde, bygge huse og andre ting sammen. Og vi kunne godt blive enige" siger de.
Samim var meget begejstret og engageret, synes han lærte alt muligt nyt sagde han. 

Christoffer, læreren i 3.b., synes det var helt fantastisk at se, hvor engagerende alle elever var. Selv dem, der normalt dagdrømmer var med i alle 4 timer. Vi er helt sikkert klar til at gå i gang med med Minecraft med et lidt mere fagligt indhold.
PNG-billede

tirsdag den 24. februar 2015

Frontread opstart i 9b på Lystrup Skole

Opstart på frontread-forløb gik super godt. Der arbejdes videre både i lektiehjælp og hjemme. Jeg gik derfra med en positive fornemmelse af, at det her kunne være et godt bud på en program, der rigtig kan rykke ved læsehastigheden.


lørdag den 21. februar 2015

Mårslet Skole besøger fablab på Center for Læring

Mårslet Skole har meldt sig til at blive en fablab School og dermed indgå i fællesskabet fablab@school. I forbindelse med etableringen af et fablab besøgte de lærere og den pædagogiske ledelse, der er en del af projektet, Center for Læring. Torsdagsholdet 32+ lavede workshops, hvor vi demonstrerede forskellige makerteknologier og talte om design tænkning. Der blev også tid til hands on, så lærerne fra Mårslet kunne få noget med hjem. De 32+'s DIY projekter blev vist som inspiration.


Målet var, at de besøgende fik et billede af, hvordan et fablab kunne se ud, så de blev bedst mulig klædt på til en arbejdsproces med Louise fra Innovationlab. Flere af lærerne var usikre på, hvad et fablab er, så vi talte om den danske definition: Et hybrid læringslaboratorium, der kombinerer digital fabrikation, designtænkning og kollaboration idegenerering og skabelse i løsning af komplekse samfundsmæssige udfordringer - og potentialet i de forskellige teknologier. Hvordan holdes fokus på det problemløsende, var et centralt spørgsmål. Vi havde en dialog om dannelse i det 21. århundrede: digital medborgerskab, desig innovation, kompleks problemløsning, teknologisk mestring, kritisk tænkning og kollaboration - fablab er et bud på denne dannelse. 

onsdag den 18. februar 2015

4. C på Solbjergskolen laver eksperimenterende matematik med Geogebra

Kan man egentlig konstruere et kvadrat med arealet 7 og hvad med et rektangel med omkredsen 15?
Det var nogle af de udfordringer 4. c. blev stillet, da Solbjergskolen havde besøg af Michael og Peter fra "De 32+"
Først skulle klassen naturligvis have gennemgået de forskellige værktøjer, de havde brug for i programmet, før de blev sluppet løs med at øve sig. Som man kan se på billederne, blev der blandt andet tegnet flag, men der blev også tegnet mange forskellige huse og robotter.
Efter det blev de præsenteret for måleværktøjet og så blev der eksperimenteret med omkreds og areal.

Svaret på de første spørgsmål blev, - Ja! Det kan man faktisk godt, det er ikke helt let, men med Geogebra er det meget lettere at prøve sig frem til man har det rigtige resultat.

Hvad har vi så lært? Vi har lært at arbejde med omkreds og areal. Vi har lært at bruge Geogebra og at det er nemmere at bruge det end at bruge papir, blyant og lineal.
På spørgsmålet om de vil bruge det næste gang de skal arbejde med geometri i matematiktimerne svarede klassen samstemmende, - Ja!



I øvrigt brugte klassen for første gang nyindkøbte chromebooks med touchskærm. Der var en lille udfordring med at have et stabilt netværk, men udover det fungerede maskinerne rigtigt fint med geogebra. Mange af eleverne brugte touchskærmen i stedet for mus og det var de meget tilfredse med.

tirsdag den 3. februar 2015

GAfE på Skødstrup skole


Morten, Jan og Helle har været på besøg i 5. klasserne på Skødstrup for at introducere GAfE.



mandag den 2. februar 2015

Mårslet skole



Tore og Michael præsenterer videoredigering, online tidslinjer og interaktive billeder på Mårslet skole.