onsdag den 30. september 2015

Video fra workshops i Ridehuset 2015

Workshop 1


Workshop 2


Workshop 3

Workshop 4

Workshop 5


Workshop 6

Video fra hele festugen






tirsdag den 29. september 2015

Kan man aktivere toiletsædet så det spiller Beethoven?


Edison Workshop i Ceres-byen 29/9 2015

Spørgsmålet omhandlede mulighederne med Makey Makey og kan måske besvares af den arbejdsgruppe der vekslede mellem Mozart og Beethoven som toiletbesøgs-akkompagnement , hvis altså de fik afprøvet deres prototype med succes.
Tirsdagsholdet fra de 32 var med på Edison workshop for at præsentere Fab-Lab kufferterne og lave en lille smagsprøve på hvad nogle af de forskellige teknologier i kufferterne kan bruges til ( Arduino, Makey Makey, Lilypads og Sphero). Vi havde opstillet små arbejdsstationer så man kunne arbejde i bedste Dewey stil -  Learning by doingLearning by trying eller Learning by asking lots of questions .

Deltagerne var lærere og lærerstuderende tilmeldt Edison konkurrencen 2015 http://www.ffe-ye.dk/programmer/projekt-edison/om-projekt-e

En temmelig teknologisk stol.


arduino

Lilypads
Sphero
MakeyMakey




 Der blev testet og leget og vi lærte at E-Bay sælger dioder og Lilypads (mount modules) til fordelagtige priser, hvis man skulle have lyst til at udvide sættet og købe ind så eleverne kan lave noget de kan få med hjem.  Vi ser frem til at se hvad eleverne får fundet på når vi skal med til finalen d. 27/10.


torsdag den 24. september 2015

Eleverne i 7. a,b og c på Holme Skole er på aaks.dk


På Holme Skole er de ved at logge eleverne på aaks-domænet. It-vejlederen, Esben, ønskede at få hjælp til at få udskolingseleverne på. Vi besøgte alle tre 7. klasser, hvor Esben og klassens lærer var tilstede, så de kunne bringe det videre til resten af skolens udskolingsklasser.

Målet for de 45 minutter i hver klasse var:

Der er plantet et GAfE-flag på Holme Skole, hvor de nu har fået et rigtigt godt fundament for at arbejde videre i skyen!
/Malene og Mette

Geogebra på Mårslet skole



Halvanden times koncentreret arbejde, så har 5.c på Mårslet skole styr på Geogebra. De kan oprette, slette og gemme. De kan tegne og flytte punkter, linjer, polygoner og cirkler. De kan sætte figurerne ind i koordinatsystemet og de kan finde længder, arealer og omkreds. Rigtigt fint at have mange hænder til introduktionen. 5.c er topklar til at arbejde videre sammen med deres egen lærer Susanne. 

Så gik vi videre til 5.a og lærer Anne, der fik den samme intro - en lige så fin oplevelse. Om 14 dage er det 5. b's tur, og så er alle 5.klasser på Mårslet Skole Geogebra-piloter. 

Mads, Lene og Simon. 

onsdag den 23. september 2015

Skoletube på Åby skole

Onsdag eftermiddag var lærerne på Åby skole inviteret til en workshop i Skoletube. Her fik de en generel introduktion i hvilke funktioner og tanker der ligger i Skoletube, og efterfølgende blev alle sat til at oprette en kanal til deres elever.


For at få et lille indblik i nogle af programmerne i pakken havde vi udvalgt 3 som vi vurderede var brede i deres appel både fagligt og ang. alderstrin.
Det fælles note/opslagstavle-værktøj Padlet, Det lidt oversete Thinglink som et alternativt præsentationsværktøj og så det meget populære Prezi.
Til sidst fik lærerne tid til at prøve værktøjerne af, og mange udnyttede muligheden for at forberede tiltage i klasserne de følgende dage via deres nyoprettede kanaler.


tirsdag den 22. september 2015

GAfE - Skåde Skoles SFO-personale




Skåde Skoles SFO-personale benytter iPads som deres primære redskab til kommunikation, mødereferater m.m. Vi fortalte om paletten af apps til iPad'en, delingsmuligheder, domænet aaks.dk samt hvordan man organiserer sit drev. Personalet lavede en øvelse, hvor de alle skulle skrive i samme dokument. Herudover viste vi kort Google+, Gmail og Hangoutssystemet.

Deltagere: Pernille Holm (Pæd.leder), SFO-personalet

/Mette, Søren Ø. og Jeppe


torsdag den 17. september 2015

GAfE-samtale på Elsted Skole


Lærerne på Elsted Skole er begyndt at bruge GAfE i deres undervisning og teamsamarbejde. Der har været tale om forskellige tempi, så nogle frontløbere har selv lavet mapper og har påbegyndt en struktur. Thomas, den pædagogiske it-vejleder, havde samlet spørgsmål ind, efterhånden som de opstod, så mødet var en samtale ud fra spørgsmålene. Vi havde oprettet et Google doc, samlet alle spørgsmål og delt det med mødets deltagere, så fælles referat var muligt - walk the talk:

Nick (pæd.leder), Thomas og Gitte (pæd.it), Mads og Simon (32), Chris (tek.it), Kira (SFO) samt Malene, Søren Ø, Jeppe og Mette (CFL 32).


Et udpluk af spørgsmålene:


Edulife-mapper eller ”egne mapper”?

 
Mappestruktur - og hvem deler hvad med hvem?
Download af Google Drev sync.-mappe - hvorfor/hvorfor ikke?
Tilføjelser - fx Classroom, Lucidpress, Kaizena, Sumopaint,  appwriter, snagit, screencastify, Skoletube og andre.. - gode ídéer..?

Mat Cas: Fastfig, Wizkids Cas, Wolfram Alpha, g(math), Flubaroo, Geogebra,
Chrome: er der fordele ved at logge ind i Chrome? Eller er det bare med til at forvirre…?
Rediger pdf, billeder?
Admin kontrolpanel?

Adgang til elev klassedrev som lærer?


Mappestrukturer er fundamentet for en god start, så mødet blev afsluttet med aftaler om et møde på skolen, så den mest hensigtsmæssige struktur bliver oprettet med udgangspunkt i edulifes mapper - alle personale Elsted Skole. Alle lærere er nu på aaks - næste step er pædagogerne. Udskolingen implementerer Classroom og Google+.

/Malene, Søren Ø, Jeppe og Mette

onsdag den 16. september 2015

GAfE på Næshøjskolen

Onsdagsholdet har været på Næshøjskolen det meste af onsdagen. Læringsvejlederen Hanne havde booket de 32 til tre forskellige arrangementer i løbet af dagen, alle omhandlende GAfE.
Første opgave var på 45 min at introducere Google Apps for Education for skolens pædagoger og får dem allesammen igang på aaks-domænet. Pædagogerne var entusiastiske og gik til opgaven med krum hals.

Efterfølgende havde vi to lektioner i 8.a og 8.b, som allerede var godt i gang med at bruge GAfE. Vores opgave her var at give dem et lidt bredere indblik i hvad programpakken fra Google tilbyder i undervisningen. Vi havde valgt at starte forløbet med at eleverne skulle lave et spørgeskema i google Analyse som de efterfølgende sendte til besvarelse hos klassekammeraterne. I Sheets kunne de nu se statistikkerne på deres undersøgelser og ud fra disse lave en præsentation vha. Slides. Alt arbejdet foregik i grupper på elevernes BYOD, med stort fokus på deling og samarbejde.


Dagens sidste opgave var en frivillig café for lærerne, hvor interesserede kunne stille spørgsmål og få hjælp til problemer de var stødt på.