torsdag den 30. oktober 2014

Oplæg om Google apps for Education på Katrinebjerg skolen.

Onsdag eftermiddag holdt jeg et oplæg på Katrinebjerg, hvor jeg introducerede lærerkollegiet til GAFE. Vores kommunale GAFE løsning var endnu ikke klar, og Katrinebjerg har ikke deres eget Google Domæne, så det blev et oplæg udelukkende baseret på mine slides og hvad jeg ellers kunne vise på en storskærm.


Seancen blev holdt i Katrinebjergs PLC, der er stort, lyst og med sofaer, som kan rulles frem til storskærmen.
Der var i omegnen af 50 lyttende og spørgelystne lærere, som virkede helt klar på GAFE og på at bruge it i deres undervisning
Efter oplægget tog vi 10 minutter til reflektion med sidemanden, og jeg fornemmede at man gerne vil gå videre med GAFE.
Konkret nævnte flere lærere at de er udfordret på antallet af computere på skolen, samt at de er bekymrede for at langt fra alle elever kan leve op til den officielle BYOD strategi.

/Tom Gislev

Ingen kommentarer:

Send en kommentar