fredag den 4. marts 2016

7. årgang på Skæring Skole tager GAfE-springet sammen

Hele torsdagsholdet rykkede samlet ud til Skæring Skole, der havde et ønske om, at alle elever på 7. årgang blev logget på og fik et overblik over deres drev, så klasserne har et fælles udgangspunkt. Esben (en tidligere 32'er) havde logget en stor del af eleverne på, så vi kunne komme så hurtigt som muligt videre.




Eleverne blev undervist i at organisere deres drev, dele på forskellige måder, foretage kvalificerede valg i forhold til rettigheder for deling og hvilke muligheder det giver at kunne skrive i det samme dokument.

Til slut fik eleverne knyttet Appwriter til Chrome, og vi afprøvede mulighederne for oplæsning, ordforslag til sprogfag samt udtalehjælp i engelsk og tysk.



Lærerne gav udtryk for, at det havde været en stor hjælp, at de nu kan gå i gang med at bruge GAfE, da (næsten) alle elever er logget på deres aaks-konto, Appwriter er tilknyttet og mapperne er oprettet. Sæt i gang 7. årgang!

/Malene, Mads, Simon, Lene og Mette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar