lørdag den 28. februar 2015

MakeyMakey på Ellevang m. fokus på DIY kontakter

Vi var på Ellevangskolen for at introducere kufferterne. Udgangspunktet var MakeyMakey, hvor vi startede med at koble det sammen med SCRATCH (www.scratch.mit.edu) for at programmere den til at afspille en lyd.

Herefter gik selve opgaven igang.
- Lav en kontakt, der kan trykkes på og slipper igen.

Der blevet lavet mange forskellige løsninger til dette i forskellige materialer og med forskellige aktivering.
En knap der ikke helt opfyldte kravet, men var godt tænkt, var en kontakt der blev udløst af elevens stols hæve/sænke system. Den kunne ikke lige slippe af sig selv, men sjov løsning.
Den store knap, der skulle udløses af en fodbold var også helt genial!

Det var en dag med god energi og fuld fart på de kommende makere i 5.z, der har fået blod på tanden.
Vi afsluttede med en lille jam, med 6 af de fremstillede kontakter der var sat til programmet Mainstage.
Lidt svær at spille på men jam var det da ;)



Søren Torp & Lars Beck


Ingen kommentarer:

Send en kommentar