lørdag den 23. april 2016

Fagdag i 4.b på Sølystskolen

GAfE kom forbi!
Torsdag d. 21. april fik 4.b på Sølystskolen besøg af Mrs and Mrs GAfE! Efter aftale med klassens lærer, Henrik, skulle børnene i løbet af formiddagen logges på aaks, introduceres for Drev - oprette mapper, dele dokumenter, skrive opgave i afleveringsmappen, indsætte billeder osv.
Den første del var tidskrævende og krævede tålmodighed fra børnenes side, da stort set alle, skulle have lavet nye koder og stødte på lidt problemer i processen. Inden pausen var 4.b dog allerede godt inde i Drev og alle funktionerne. I pausen fik Mette og Malene en god snak med Henrik om brug af GAfE. Henrik fik uploadet en opgave til klassen samt delt en hilsen med dem, så det var klar til næste time.


Efter pausen loggede alle på igen og fandt ud af, at det var lynhurtigt, når nu der var styr på koderne. Herefter skulle alle logge ind i Chromebrowseren(nogle have den downloadet først) og have tilføjet AppWriter, som de fik et lynkursus i, inden de skulle igang med at skrive om deres lejrskole på Mors.
Opgavebeskrivelsen blev åbnet i klassemappen og gennemgået, hvorefter alle oprettede et dokument i deres afleveringmappe. 'Undersøg'-funktionen blev introduceret, og den var ungerne så vilde med, at det væltede ind med billeder af moler og andet godt i børnenes dokumenter:-)

Da vi forlod 4.b, havde de hovederne begravet i opgaven.

"Det er godt nok smart alt det her", blev 4.b enige om!

/Mette & Malene


Ingen kommentarer:

Send en kommentar