onsdag den 16. september 2015

GAfE på Næshøjskolen

Onsdagsholdet har været på Næshøjskolen det meste af onsdagen. Læringsvejlederen Hanne havde booket de 32 til tre forskellige arrangementer i løbet af dagen, alle omhandlende GAfE.
Første opgave var på 45 min at introducere Google Apps for Education for skolens pædagoger og får dem allesammen igang på aaks-domænet. Pædagogerne var entusiastiske og gik til opgaven med krum hals.

Efterfølgende havde vi to lektioner i 8.a og 8.b, som allerede var godt i gang med at bruge GAfE. Vores opgave her var at give dem et lidt bredere indblik i hvad programpakken fra Google tilbyder i undervisningen. Vi havde valgt at starte forløbet med at eleverne skulle lave et spørgeskema i google Analyse som de efterfølgende sendte til besvarelse hos klassekammeraterne. I Sheets kunne de nu se statistikkerne på deres undersøgelser og ud fra disse lave en præsentation vha. Slides. Alt arbejdet foregik i grupper på elevernes BYOD, med stort fokus på deling og samarbejde.


Dagens sidste opgave var en frivillig café for lærerne, hvor interesserede kunne stille spørgsmål og få hjælp til problemer de var stødt på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar